Man får altid mindst tre chancer.
Tålmodighed i en støjende tid
”Den, der kan være tålmodig, kan få, hvad han vil,” Benjamin Franklin for snart 300 år siden.
Selv i et højteknologisk samfund, hvor alting går rasende stærkt, og vi multitasker som aldrig før, findes der mennesker, der er gode til at fokusere, vente og … vente. Mød et af dem, jægeren – et tålmodigt menneske.
Som jæger går man ikke rundt og tænker over, at man er særlig tålmodig. Det med tålmodighed er jo nærmest et grundvilkår for selve det, man foretager sig, når man er jæger. Hvis man ikke trives med at vente – og nogle gange i meget lang tid – så kan man ikke være jæger. Så enkelt er det.
Hvis man har svært ved at sidde stille,
får man det svært som jæger.
Når jeg sidder og venter, er jeg helt i ét med nuet. Det, jeg venter på, kan ske om to minutter, det kan ske om en time, eller det kan ske om en måned. Jeg aner det ikke. Der kører konstant en indre film. Jeg ser hele tiden det dyr komme gående fri af træerne. Den samme film igen og igen, og det er med til at skærpe mine sanser.
Ofte kommer jeg tomhændet hjem fra jagt. Det sker nok sådan cirka hver anden gang. Her vil mange andre mennesker måske tænke, at det er mærkeligt at bruge så meget tid på noget, der ikke fører til noget. At det er spildtid – timer, som jeg kunne have vekslet til noget andet. Men sådan er det jo ikke. Selvom jeg selvfølgelig gerne vil nedlægge et dyr, har jagten ikke kun det ene formål. For mig handler det mindst lige så meget om at komme ind i en anden tilstand. Hvis det kun handlede om at skyde mange dyr, kunne jeg rejse til Afrika på en af de ture, hvor der er garanti for, hvor mange dyr hver deltager kommer til at nedlægge. Det siger mig ingenting.
Jeg tror, man kan sammenligne det med forskellen på at dyrke kinesisk kampkunst og styrketræning. Den, der dyrker Qigong kunsten , synker helt ind i nuet, mens den, der dyrker styrketræning, gør det for at nå et nyt sted hen – med et mål for øje.
For i langt de fleste tilfælde er det bedste, man kan gøre, at blive siddende på præcist samme sted. Jo mere man bevæger sig rundt, jo mindre bliver ens chance.
Chancerne byder sig altid,
og der kommer altid mindst tre af dem
Inden jeg går på jagt, forestiller jeg mig altid, at jeg får mindst tre chancer for at nedlægge et dyr. Det er ikke sikkert, at jeg får noget med hjem, men så er det, fordi jeg har gjort noget forkert ved de tre chancer, jeg fik. Men det har vist sig at holde stik: Chancerne byder sig altid, og der kommer altid mindst tre af dem. Det er sådan noget, man fylder sit hoved med, når man sidder derud i skoven omgivet af total stilhed og bare venter.
Thomas Nielsen, 41 år, jæger.
